Handelsbetingelser for ealshoppen.dk

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra ealshoppen.dk. Betingelserne gælder i de tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem køber og Erhvervsakademiet Lillebælt.

ealshoppen.dk er Erhvervsakademiet Lillebælts webshop, hvor man bl.a. kan købe tøj og merchandise i Erhvervsakademiet Lillebælts design. Derudover kan man også indbetale til f.eks. studieture, events, depositum og husleje.

1. Leveringstidspunkt og transport

Levering af varer fra ealshoppen.dk anses for sket, når kunden har fået varen udleveret.


Levering til Rugårdsvej 286 og Boulevarden 25:
Bestillingerne sendes med intern post kl. 9.00 tirsdag og torsdag og leveres i receptionen på Rugardsvej og studieadministrationen i Vejle. 
Bestillinger til tirsdag skal være foretaget senest fredag kl. 15.00.
Bestillinger til torsdag skal være foretaget senest tirsdag kl. 15.00.

 

Levering til Seebladsgade 1:
Bestillingerne afhentes i informationen mandag, onsdag og fredag.
Bestiller du inden fredag kl. 15.00, kan du afhente dine bestillinger fra mandag kl. 10.00.
Bestiller du inden tirsdag kl. 15.00, kan du afhente dine bestillinger fra onsdag kl. 10.00.
Bestiller du inden torsdag kl. 15.00, kan du afhente dine bestillinger fra fredag kl. 10.00.

2. Risikoen for varerne

Risikoen for varer bestilt i webshoppen overgår til køber, når leveringen er sket. Er varen blevet beskadiget eller forringet, efter at køberen har fået den i hænde, bevarer han sin fortrydelsesret, hvis beskadigelsen eller forringelsen ikke skyldes uagtsomhed eller manglende omsorg fra hans side. 
Husk at gemme originalemballagen, da varen ved evt. reklamation eller skader skal returneres i original emballage.

3. Reklamation

Eventuelle fejl eller mangler ved produkter/varer leveret fra ealshoppen.dk, skal påberåbes senest 2 måneder efter, at du har opdaget fejlen. Det er din pligt at angive og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig. Dersom du opdager en fejl, skal du rette henvendelse til Erhvervsakademiet Lillebælt. Du kan som udgangspunkt kun klage over fejl, der viser sig senest 2 år efter, du har fået varen leveret. Du kan som forbruger vælge om varen skal repareres eller byttes. Undtagelsen til denne hovedregel er, hvis ombytning er umulig eller vil medføre uforholdsmæssige store omkostninger for ealshoppen.dk.

4. Fortrydelsesret

ealshoppen.dk yder 14 dages fortrydelsesret gældende fra den dag, du modtager varen. Fortryder du købet, skal Erhvervsakademiet Lillebælt underrettes herom senest 14 dage efter den dag, du fik varen i hænde. Du har pligt til at returnere varen i samme stand og mængde, som den er modtaget. Dette er også gældende for den emballage og infoskilte, der er på varen. Du skal selv afholde de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen. Du kan fortryde et køb ved enten at nægte at modtage varen eller ved at returnere den til Erhvervsakademiet Lillebælt.

5. Oplysningspligt

Aftaler (købsordrer) kan indgås på dansk eller engelsk og opbevares af virksomheden i 5 år, i henhold til bogføringsloven. Det er ikke muligt at tilgå kontrakten efterfølgende via vores website. Hvis du ønsker at få tilsendt et nyt eksemplar af kontrakten pr. e-mail, så send en e-mail til: brmi@eal.dk. 

6. Pris og betaling

I ealshoppen.dk har du mulighed for at betale med Visa/Dankort, MasterCard og MobilePay. Alle priser på merchandise og tøj er inkl. moms (dog ikke indbetalinger til studieture, events osv.). Er du ansat og handler via login, er priserne uden moms. Der tages forbehold for prisændringer og udsolgte varer.

7. Kontakt

Erhvervsakademiet Lillebælt
Seebladsgade 1
5000 Odense C

CVR: 31684307

Telefon: +45 65 43 45 67
Email: brmi@eal.dk

cart Created with Sketch.